Generalforsamling 7. marts
Hasan Yildiz Taastrupmester i lynskak
Katastrofe mod Herlev
4-4 mod ØBRO 5!
Taastrupmesterskabet i Lynskak 2024

Sejr over Nørrebro 2 (0)

Skrevet af Mathias Gram Haagensen d.17/11-2023

I 2. runde af holdturneringen fik vi besøg af Nørrebro 2, som på papiret ligner en af vores nærmeste konkurrenter i 1. række.

Den forventede score sagde 3-5 til udeholdet, men TSF har før leveret godt som de undertippede, og det gjorde vi da også denne gang. Først færdig var Mark på bræt 1 mod mesteren Anders Vælds. Det blev en sejr til Mark, som virkelig er brandvarm for tiden! Mon ikke også det resultat gav lidt nerver til resten af Nørrebro-mandskabet?

Desværre tabte Svend Erik på bræt 5 kort efter i en stendød remisstilling. Derefter vandt Henrik på bræt 6 i fin stil i sin debut for TSF 1, Benjamin på bræt 7 holdt remis med få sekunder tilbage på uret, mens Silas på bræt 8 desværre ikke fik noget ud af en ellers solid stilling undervejs. På bræt 4 var jeg på vej ind i et interessant og ubalanceret slutspil, da min modstander pludselig gik ind i en mat i fire, så den tog jeg gerne imod.

Tilbage sad Hasan og Morten på bræt 2 og 3 i tidnøden. Hasan var presset på uret, men fik konverteret til en sejr til sidst, mens Morten med en bonde mindre ikke havde problemer med at holde remis.

5-3 til TSF og en dejlig sejr, som luner i rækken.

/MGHprodaja stanova pik smrtovnice avaz blumen horoskop kalkulator online knjige cvijece


Kommentarer:
Du skal være logget ind for at bidrage med kommentarer.

Bruger: Kode:
(kontakt webmaster for at blive oprettet)